De fem grundregler.Råfoder

Når du vælger at råfodre din hund giver det dig mulighed, for at tilpasse foderet til lige netop din hunds behov. Det betyder at du nu fodrer din hund, som den er bygget til fra naturens side og overholder du fem nedenstående regler, er der stor sandsynlighed for at din hund får det godt, bliver glad og mere aktiv.

  • Hold dig til hovedgrupperne når du sammensætter en madplan
    MINDST 1/3 råt kød og indmad
    OMTRENT 1/3 råt ben og fedt
    HØJST 1/3 rå grøntsager
  • Sørg for variation. Intet må gives mere end 3 måltider i træk.
  • Brug tilskud med måde og hver opmærksom på hundens reaktioner
  • Hold styr på hvad du giver på en uge og ikke dagligt. Brug evt. den efterfølgende uge for at opnå den ønskede balance.
  • Hold øje med din hund. Se efter vægtforandringer, afføring, pels, ændringer i adfærd og vitalitet. Kort sagt så 'fodre man med øjnene'.

Jeg arbejder med 15% grønt, 35% kød, 24% ben/fedt og 26% indmad. Det fungerer rigtigt godt for mine hunde.

 

Hvordan starter jeg.

Når du starter op med din hund, er det vigtigt at hundens fordøjelsessystem gradvis tilpasses den nye foderform.

  • Det første døgn skal din hund faste (Det ikke er let, men det er vigtigt at mave og tarme tømmes for tørfoder og det tager 24 timer.)
  • Undtagelsesvis skal hunden starte med 4 dage på grøn kallun.
  • Så skal den ha' 24 dage med kød. Det skal ikke være for store stykker til at starte med, da hundens mave endnu ikke er vænnet til at bearbejde råfoder.
  • Godbidder skal begrænses meget og bør være rene naturprodukter.

Herefter startes en normal rutine, med kød, indmad, grøntsager, fedt og ben. Nogle hunde starter uden problemer, medens andre skal ha' længere tid med mindre kødstykker, inden maven er tilvænnet. Bemærk at din hunds afføring ændrer sig radikalt i farve og form. Ikke mindst, afhængig af hvad du før har fodret med, vil mængden reduceres. Det betyder at hunden optager det meste af det råfoder som den indtager. Tørfoder indeholder en forholdsvis stor mængde kornprodukter, som hunden ikke kan optage og derfor efterlades typisk en større mængde afføring.

 

Hvor meget skal hunden ha' at spise.

Mængden af foder som din hund skal have, afhænger af din hunds alder, vægt, helbred og tilstand. Som tommelfingerregel skal voksne hunde have 2% af deres vægt om dagen, unghunde 6% og hvalpe 10%. Du skal justere det i forhold til hvordan din hund ser ud, dog er det er vigtigt at foderprocenten udregnes ud fra den vægt du ønsker for din hund og ikke nødvendigvis den nuværende vægt. Vejer din hund 29 kg, men er den ønskede vægt 25 kg, er det den ønskede vægt du skal beregne ud fra.

Når du starter måneden tager du mængden af foder den skal have om dagen og ganger op med antallet af dage i måneden. En hund med en ønsket vægt på 25 kg skal på en måned med 30 dage, altså have (2% af 25 kg x 30 dage) 15 kg mad den måned. Det fordeler du i hovedgrupperne som beskrevet i starten. Det lyder måske af meget sammenlignet med tørfoder, men der er nu tale om rent kød hvor vandindholdet er oppe på omkring de 70%, hvor den for tørfoder er på omkring 10%. Derfor skal man være opmærksom på at hunden kan drikke en del mindre når den fodres med råfoder.

Når du skal vælge indenfor de forskellige hovedgrupper, er her nogle gode råd som kan hjælpe dig på vej;

 

Kød

  • Svine-,og kalvekød betragtes som det ringeste kød, hvilket primært skyldes at dyrene sjældent går på græs, som de ville gøre i naturen.
  • Oksekød, fisk, lam, ged, hjort, bæver, bjørn, kanin, kalkun, and, gås, struds, emu, bøffel, kænguru er generelt gode kødressourcer.
  • Kylling er som svinekød, dog er vinger, rygge, halse gode ressourcer med ca. 50% ben/fedt og 50% kød
  • Organer (involde) er generelt gode fra alle dyr. Vegetardyr er bedst medens svin og kylling er nederst på listen.
  • Nyrer, milt, lever og hjerte er godt. Lunger og struber er ok, men det skal være billigt, da værdien for hunden ikke er overvældende.
  • Griseører, især de kemisk 'røgede',  burde forbydes, da næringsværdien er meget ringe. BØR UNDGÅS!
  • Tilberedt mad betragtes som fyld, da næringsværdien er ringe. Kogte eller stegte ben der har været mere end 80 grader varmt, kan være livsfarligt for hunden. BØR UNDGÅS!
  • Pålæg, hamburgerbøffer og lign. er ofte fyldt med konserveringsmidler. Pølser og skinke er de værste og er tit fyldt med nitrat for at hindre at det får en grå overflade. BØR UNDGÅS!

 

Ben og Fedt

  • Kogte eller steget ben fra fjerkræ, lam, ged eller svin bliver sprøde og skarpe og kan være livsfarlige for hunden. BØR UNDGÅS!
  • Ved hele stykker ben i afføringen, bør benene skæres i mindre stykker.
  • For meget ben slider hundens tænder ned. så ikke ben hver dag.
  • Undgå griseknogler da de kan danne en 'cementklump' i tarmen som skal opereres væk (dansk fænomen).

 

Grøntsager

  • Hunde behøver ikke grøntsager men der er mange gode ting de kan anvende. I naturen vil det primært blive optaget via byttedyrenes indvolde (kallun)
  • Blandet sammen med kallun er optagelsen af grøntsager god. Uden kallun skulle mængden af grøntsager fordobles for at opnå samme næringsværdi.
  • Må aldrig overstige 50% af foderet.
  • Broccoli, yams, kålroer, pastinak, søde kartofler, squash, grønne bønner, blomkål, agurker, gulerødder, kartofler, græskar, salat, kål, rødbeder, meloner, æbler, pærer og ærter er generelt gode kilder - PAS PÅ SPRØJTEDE GRØNTSAGER OG FRUGTER (ISÆR TROPISKE FRUGTER). Så det er altid en god ide at vaske frugt og grønt.
  • Rodfrugter (graves op) har større mængder kulhydrater og skal begrænses.
  • Grønne bladgrøntsager er de bedste.
  • Løg (også porrer) bør undgås da de indeholder stoffer hunden har svært ved at nedbryde. Hvidløg er undtaget da mængden af gode egenskaber langt overskrider de negative.
  • Natskyggefamilien (Kartofler, tomater, aubergine) og kål skal begrænses meget.
  • Rosiner og druer kan give problemer og bør undgås

1% chokolade af kroppens vægt kan give alvorlige forgiftninger for hunden. (i øvrigt også for mennesker). BØR UNDGÅS!

 

Korn

Hunde spiser korn, men det findes ikke i hundens (ulvens) naturlige kost, dog kan det ligesom med grøntsager godt udnyttes af hunden.

Der er 5 vigtige egenskaber ved kornprodukter som du skal notere dig.

  • De SKAL være valsede, opblødte, 'poppede', opvarmede, bagte, knuste eller på anden måde behandlede, for at hunden kan optage det.
  • Ikke større mængder da det hæver PH værdien i hundens mave og hæmer derved fordøjelse af bl.a. råt kød.
  • Indeholder store mængder kulhydrater (gennemsnitlig mere end 90%) og kan give for meget glukose i blodet. (med fare for diabetes)
  • Gærinfektioner lever godt af kulhydrater
  • Kulhydratholdige produkter giver plak på tænderne som hunden ikke kan rense eller opløse selv.

Ellers kan du bruge følgende råd, til at vælge produkter efter

  • Polerede produkter (især hvide ris) har meget lav næringsværdi
  • Rug, byg, havre, hirse, hør er gode produkter (hør og hirse er der dog en del hunde som er allergiske overfor)
  • Bleget korn (hvedemel) har ingen værdi er for hunden. Almindeligt brød og pasta som er lavet af hvede og gluten er kaloriefyld for hunden.

 

Fodertilskud

Hundens behov for vitaminer, mineraller og sporstoffer er normalt klaret med rå kød, indvolde, de friske grøntsager og de rå ben. Du kan dog vælge at anvende nedenstående dagligt eller med større interval.

  • En multivitamintablet tilpasset hundens vægt kan pakkes ind i flødeost og tørt bagt lever udenom. Bemærk her at hunden overhovedet ikke behøver C-vitamin.
  • En skefuld (eller teskefuld for mindre hunde) fiskeolie. Dette skyldes at de fleste græsædende dyr fodres med tørfoder, hvilket fører til mangel på Omega-3 i kødet. Noget som der er store mængder af i fiskeolie. Du kan bruge vegetabils olie som olivenolie, hørfrøolie eller lign. men forholdet mellem Omega-3 og Omega-6 er vigtigt og i disse olier er det ikke altid godt nok. Olier hjælper på en tør pels.
  • En urteblanding som indeholder primitive havalger (spiruline, blå-grønne alger eller tangmel), lucerne, timian, persille og hvidløg er generelt ok.
  • Lidt bipollen til at styrke immunforsvaret er ok.
  • Nogle købetilskud er udmærkede. Dog er det en god ide, at tjekke de bl.a. ikke (eller i meget begrænset omfang) indeholder ølgær, c-vitamin, kunstige smagsstoffer, antibiotika, stivelse og stimulans.

 

Faste

Det kan være svært for os mennesker at forstå hvorfor hunden skal faste, eftersom vi spiser flere gange om dagen. Det er 'synd' for hunden at den skal gå og 'sulte'. Men her er vi nok  nød til se på hundens system og hvad der er bedst for den.

  • Hunden er 24 timer om at fordøje et fuldt måltid mad. Et menneske er kun 3-4 timer. Det betyder at maven på et menneske er i hvile mindst 25% af døgnet.
  • Hundens mave bør hvile mindst en gang om ugen, hvor den kun får vand og meget begrænset mængde godbidder. f.eks. i forbindelse med træningen.
  • Med mange små måltider oplever hunden aldrig mæthedsfornemmelse. En hund skal have 3-5% af sin kropsvægt for at fylde maven (ulve op til 20-25%). Derfor er fastedage meget vigtige.
  • Hunde skal vænnes til fastedage over en periode på 3-6 måneder startende med meget få dage. Samtidig skal måltiderne reguleres, så hunden af og til oplever en mæthedsfornemmelse.