Fysisk og mental sundhed for hunde
Fordøjelsessystemet
Hundens fordøjelsessystem adskiller sig væsentligt fra os mennesker på nogle punkter og vi kan derfor ikke fodre hunden på samme måde som vi selv spiser. Mennesker skal tygge maden grundigt inden den synkes, da de enzymer som er med til at fordøje maden er en del af vores spyt. Disse enzymer har hunden ikke i munden hvilket betyder, hunden har ikke har brug for at tygge maden som vi gør. Hunden sluger maden så den hurtigt kommer i maven hvor fordøjelsen begynder. Derudover har hunden under halvdelen af de smagsløg vi har. Så de smager ikke maden helt som vi gør.
PH værdien i hundens mave er fra naturens side meget lav (1-2), hvilket sætter hunden i stand til at fordøje og nedbryde selv fordærvet kød uden problemer. Hos mennesker ligger PH værdien mellem 3 og 5, så vi kan på ingen måde fordøje hvad hunden er i stand til. Derudover er hundens mave forholdsmæssigt større end vores. Vores mave er ca. 15% af hele fordøjelsessystemet for hunden er det ca. 70%. Den er bygget til større mængder føde af gangen, hvor vores er bygget til flere små måltider.
Hos os mennesker tager det 3-4 timer at fordøje et fuldt måltid mad. Hos hunden tager det op til 24 timer. Hundens mave arbejder derfor i døgndrift hvis den fodres hver dag. Menneskets hviler som minimum nogle timer hver nat medens vi sover. Hundens tarme er væsentlig kortere end vores og hos hunden foregår størstedelen af fordøjelsen i maven, hvor den hos os mennesker i større grad foregår i tarmene. Fælles er dog, at en tynd afføring tyder på ubalance i mave eller tarmsystem.
Når maven hos mennesker er tom vil blodsukkeret falde. Træthed, sløvhed og koncentrationsbesvær bliver mere udpræget som timerne går. Hos hunden vil kroppen (leveren) begynde at omdanne fedt fra kroppens depoter til glukose, som er benzin for musklerne. Det gør hunden i stand til at arbejde selvom maven er tom.