Halen.dk

Kød

Som udgangspunkt kan du bruge al slags kød til råfoder. Noget kød er bedre end andet, men det vigtigste er at du veksler mellem forskellige slags kød for at hunden får dækket sit behov for aminosyrer. Dyr der har græsset frit fremfor dyr der er fodret op på tørfoder , er at foretrække. Du bestemmer selv kvaliteten af kødet, men heldigvis er hunden ikke så kræsen som vi mennesker er. Du kan derfor sagtens bruge fraskræringer og andet kød som vi ikke kan bruge. Bare tænk på den opmærksomhed du får i køkkenet når der skæres kød og en evt. luns ryger ned i madskålen. Hunden spiser meget gerne fraskæringerne du ikke vil have.

Eksempler på gode kødkilder er : Oksekød, fisk, lam, ged, hjort, gris, bæver, bjørn, kanin, kalkun, and, gås, struds, emu, bøffel, kænguru. Kylling er udmærket kød og især er vinger, rygge, halse gode ressourcer med ca. 50% ben/fedt og 50% kød. Organer (involde) er generelt gode fra alle dyr. Vegetardyr er bedst medens svin og kylling er nederst på listen. Nyrer, milt, lever og hjerte er godt. Lunger og struber er ok, men det skal være billigt, da værdien for hunden ikke er overvældende.

Griseører, især de kemisk 'røgede' har en meget ringe næringsværdi. Tilberedt mad betragtes som fyld, da næringsværdien er ringe. Pålæg, hamburgerbøffer og lign. er ofte fyldt med konserveringsmidler. Pølser og skinke er de værste og er tit fyldt med nitrat for at hindre at det får en grå overflade.

Ben

Kogte eller steget ben fra fjerkræ, lam, ged eller svin bliver sprøde og skarpe og kan være livsfarlige for hunden. Ben skal serveres rå for at hunden ikke kommer til skade. Tag eksempelvis et kyllingeben. I rå tilstand er det let at bøje og hunden vil let kunne knuse det med sine hjørnetænder og fordøje det. Når det er kogt eller stegt ved en temperatur på 80 grader eller mere, vil det være stenhårdt og let splintres. Det er splintret ben der kan være farligt for hunden

Ved hele stykker ben i afføringen, bør benene skæres i mindre stykker. Det kan især være aktuelt for mindre hunde, eller hunde som lige er startet op på råfoder. Det kan vær e en god ide ikke at give hunden ben hver dag da det vil slide deres tænder ned. Undgå griseknogler i større mængder, da de indeholder forholdsvis store mængder gelatine som bl.a. bruges til at lave husblas til husholdningen. Ved støre mængder kan det give forstoppelse i tarmene.

Frugt og grøntsager

Selvom hunden er ren kødæder, kan den sagtens få glæde afbåde frugt og grøntsager. Dog ikke alle og det bør aldrig overstige 50% af foderet.

Gode frugter og grøntsager er pastinak, kålroer, søde kartofler, squash, grønne bønner, blomkål, agurker, gulerødder, græskar, salat, rødbeder, meloner, æbler, pærer. Hver opmærksom på at nogle frugter og grøntsager er sprøjtede (især tropiske frugter) og det er derfor en god ide at vaske dem først. Rodfrugter (dem der graves op) har større mængder kulhydrater og bør begrænses, ligesom kål også med fordel kan begrænses. Grønne bladgrøntsager er de bedste.

Løg (også porrer) bør undgås da de indeholder stoffer hunden har svært ved at nedbryde. Hvidløg er undtaget da mængden af gode egenskaber langt overskrider de negative. Natskyggefamilien (Kartofler, tomater, aubergine) skal begrænses meget da, især de umodne, kan være giftige for hunden. Rosiner og druer kan give problemer og bør undgås og så er det værd at bemærke at 1% chokolade af kroppens vægt kan give alvorlige forgiftninger for hunden.

Korn

Hunde spiser korn, men det findes ikke i hundens (ulvens) naturlige kost, dog kan det ligesom med grøntsager godt i mindre grad udnyttes af hunden. Brune ris er de bedste og der er det kun godt 8% hunden udnytter. Resten passerer direkte gennem hunden, hvilket forklarer hvorfor nogle tørfoderprodukter producerer forholdsvis store mængder afføring.

Der er 5 vigtige egenskaber ved kornprodukter som du skal notere dig.

Ellers kan du bruge følgende råd, til at vælge produkter efter:

Polerede produkter (især hvide ris) har meget lav næringsværdi. Rug, byg, havre, hirse, hør er gode produkter (hør og hirse er der dog en del hunde som er allergiske overfor). Bleget korn (hvedemel) har ingen værdi er for hunden. Almindeligt brød og pasta som er lavet af hvede og gluten er kaloriefyld for hunden.

Fodertilskud

Hundens behov for vitaminer, mineraller og sporstoffer er normalt klaret med rå kød, indvolde, de friske grøntsager og de rå ben. Du kan dog vælge at anvende nedenstående dagligt eller med større interval.

En multivitamintablet tilpasset hundens vægt kan pakkes ind i flødeost og tørt bagt lever udenom.

En skefuld (eller teskefuld for mindre hunde) fiskeolie. Dette skyldes at de fleste græsædende dyr fodres med tørfoder, hvilket fører til mangel på Omega-3 i kødet. Noget som der er store mængder af i fiskeolie. Du kan bruge vegetabils olie som olivenolie, hørfrøolie eller lign. men forholdet mellem Omega-3 og Omega-6 er vigtigt og i disse olier er det ikke altid godt nok. Olier hjælper på en tør pels.

En urteblanding som indeholder primitive havalger (spiruline, blå-grønne alger eller tangmel), lucerne, timian, persille og hvidløg er generelt ok.

Lidt bipollen til at styrke immunforsvaret er ok.

Nogle købetilskud er udmærkede. Dog er det en god ide, at tjekke de bl.a. ikke (eller i meget begrænset omfang) indeholder ølgær, c-vitamin, kunstige smagsstoffer, antibiotika, stivelse og stimulans.

Glucosamin er et tilskud der er ofte bruges til ældre hunde og hunde med ledproblemer (herunder gigt). Du kan få det som et naturligt produkt hvor det som oftes er knuste skaldyr, eller du kan få det som fodertilskud hvor det som regel er glocosaminsulfat eller Glucosaminhydroklorid (Glucosamin tilsat henholdsvis sulfatsalte og hydroklorid). Kort fortalt så styrker det produktionen af ledbrusk og anvendes til både mennesker og dyr. Den anbefalede daglige mængde glucosaminsulfat til et voksent menneske er 1500 mg pr. dag, hvilket svarer til ca. 1200 mg. ren glucosamin.