Fysisk og mental sundhed for hunde
BARF er en forkortelse for Bones And Raw Food, Biologically Appropriate Food, eller i den danske udgave - Råfoder. Det betyder at hunden får en varieret kost udelukkende bestående af rå mad i modsætning til tørfoder, som de fleste kender fra dyrlægen eller supermarkedet.
Råfoder er ikke noget nyt fænomen, men da tørfoder for en 50-60 år siden begyndte at blive produceret i store mængder og udbudt de steder hvor vi i forvejen handlede, gled råfodringen mere i baggrunden. En af årsagerne til at råfoder igen er blevet populært, er at mængden af tørfodermærker er steget eksplosivt de sidste par år og det er blevet vanskeligt som forbruger at gennemskue hvilket foder der er bedst for hunden.
Fordøjelsen hos både ulven og hunden er markant anderledes end vores. Eksempelvis indeholder munden hos hunden ingen fordøjelsesenzymer hvorfor den i modsætning til os, ikke har brug for at tygge maden. Mavens rumindhold hos et menneske er ca. 1,3 L hvor den hos hunden er 0,5 - 8 L og som det antyder, meget fleksibel. Tarmene er kortere end hos os mennesker og væsentligt kortere end hos vegetardyr. Hunden er bygget til færre måltider men i større mængder og så kan den fortære 6-8 % af sin kropsvægt i et enkelt måltid. Det svarer til at jeg alene skulle spise en steg på ca. 6 kg.
Sammensætning af råfoder bliver i litteratur, artikler og sociale medier der omhandler råfoder, ofte sammenlignet med ulvens naturlige føde. Den vil efter en jagt fortære forskellige dele af byttet afhængig af dens status og i perioden mellem jagt vil ulven typisk leve af smådyr, planteskud, blade, urter, rødder og bær. Nogle vælger derfor at sammensætte foderet efter store vegetardyr som køer, med samme fordeling af kød, indmad, fedt, ben plus en mængde grønt.
Fordeling af kød, indmad, ben, fedt og grønt ved råfodring kan variere, men langt den største del af foderet er kød. 40-50 % er det mest normale. Indmad ligger typisk på ca. 10 %, fedt på ca. 10 % og ben på 20-25 %. Det restende er til frugt, grønt og andet som hunden kan have glæde af.
Du kan bruge al slags kød, fjerkræ og fisk i fodringen. Eneste undtagelse er giftige tudser og nogle få reptiler. Overskydende råt kød, fedt og ben, fra husholdning kan med fordel anvendes, ligesom overskud fra jagt kan anvendes.
Hvad ben angår, så må hunde få alle slags ben så længe de er rå. Problemer med ben starter først når de har været opvarmet til mere end 80 grader, hvor de bliver hårde og kan splintre.
Overgangen til råfoder er vigtig. Det er her hundens mave skal vænne sig til at arbejde. Lidt ligesom hvis vi pludselig går fra almindelig dansk mad til meget fiberholdig mad og maven så reagerer fordi den ikke er vant til at arbejde så hårdt. Der findes flere måder at gøre det på afhængig af hundens behov og hvad du er mest tryg ved. Den typiske måde er nogle dage med kallun og så noget tid med let fordøjeligt kød og ben i mindre stykker. Ofte er det store stykker ben eller kød hunden sluger for tidligt i overgangen, der forsager forstoppelse.
Allergi bliver ofte fremhævet i forbindelse med råfodring fordi det næsten altid kan hjælpe hunde der slås med foderallergi. Ikke fordi det helbreder allergi, men fordi de typiske årsager til foderallergi (hvede, soya eller majs) ikke indgår i råfodring. Skulle det være oksekød hunden reagerer på, kan det let erstattes af eksempelvis lam.